Hos os møder du faguddannede håndværkere som er veluddannede og ajourførte med den nyeste viden inden for deres fagområder. Vi følger med i den seneste udvikling gennem relevante kurser og efteruddannelse. Derfor har du garanti for, at de opgaver vi varetager udføres af medarbejdere med et svendebrev. Det betyder at vores arbejde, inden for alle fagområderne, bygger på faglig viden og solide kompetencer.Kort sagt: Vi ved, hvad vi har med at gøre.

Kontakt os her
En malermester og en maler der læner sig op af en stilads i en venskabelig samtale

Trivsel og kvalitet

Trivsel på arbejdspladsen har høj prioritet hos os. Vi samler på tilfredse medarbejdere som arbejder under ordentlige forhold på en overenskomst. Det giver kvalitet i opgaveløsningen og overskud til dagligdagens udfordringer, hvilket er en fordel for dig som kunde hos os. Vores opgaveløsning inden for et bredt område af faglige ydelser for en fast kreds af kunder, er den bedste reference vi kan give dig. Vi samler nemlig også på tilfredse kunder.

Troværdighed med kvalitetsmaterialer

De materialer, vi benytter i forbindelse med udførelse af en opgave, er kvalitetsmaterialer med god holdbarhed. Andet kan ikke betale sig. De skal holde til at blive brugt i hverdagen af mange mennesker, efter renoveringen er afsluttet. Det skal være en investering med løsninger, som holder i fremtiden, uden de store vedligeholdelsestiltag.

Maler der maler en indfatning rundt om et vindue i en lejlighed i København
vejdiksen-malerfirma-kontakt

Pensel og projektstyring siden 1989

Vejdiksen blev stiftet i 1989 som et enkeltmandsfirma af Kjeld Vejdiksen. Helt fra begyndelsen har vi sat en ære i at levere solidt håndværk, holde vores aftaler og skabe tilfredse kunder.

Med årene voksede opgaverne fra mindre malerarbejde til større entrepriser som nybyggeri af boliger og plejehjem. Det førte naturligt til, at virksomheden blev et ApS og senere et A/S. Udviklingen har gjort os til en efterspurgt samarbejdspartner for både boligforeninger, erhverv og private.

I dag består Vejdiksen af et fast team af dygtige malersvende, som hver dag udfører indvendigt og udvendigt malerarbejde, vedligeholdelse af ejendomme og istandsættelse af flytteboliger. Når en opgave kræver andet end malerarbejde, trækker vi på vores faste netværk af samarbejdspartnere, og vi tager ansvar for at hele processen spiller.

Selvom meget har ændret sig siden 1989, står vi stadig på samme grundlæggende værdier: ordentlighed, ansvar og respekt for både håndværket og vores kunder.

Bæredygtighed i praksis

Hos Vejdiksen tænker vi bæredygtighed ind i hverdagen som en naturlig del af den måde, vi arbejder på. I København benytter vi ladcykel til kundebesøg, både for at reducere CO₂-udledning og for at spare tid i områder med trængsel og begrænsede parkeringsmuligheder.

Vi vælger miljøvenlige materialer, hvor det giver mening, og håndterer affald ansvarligt. Vores medarbejdere deltager i kurser om blandt andet miljøbeskyttelse, fugt, skimmel og sikkerhed, så vi hele tiden styrker vores viden og metoder.

Bæredygtighed begynder med de valg, vi træffer hver dag, og vi tager det ansvar seriøst.

Billedet viser en maler der kører på ladcykel i København

Respekt for dine ressourcer med effektiv planlægning

Vi ved af erfaring, at tid er en knap ressource for dig. Derfor har proces og planlægning høj prioritet hos os. Du bliver medinddraget fra første møde og sammen lægger vi en plan for opgaverne og udarbejder en tidshorisont, som vi sætter en ære i at overholde. Hvis vi vurderer, at en ønsket opgave ikke kan nås inden for den givne tids- eller budgetramme, vil vi hellere takke nej til opgaven end at risikere en utilfreds kunde. Vi samler nemlig ikke bare på tilfredse medarbejdere, men også på tilfredse kunder.

Velkommen til et fremtidigt samarbejde

Vi ser frem til et fremtidigt samarbejde, hvor vi løser vores opgaver med høj faglighed. Med fokus på kvalitet, tid og pris der tager udgangspunkt i dine ønsker, dine behov og dit budget, lægger vi sammen en realistisk tidsplan. Vi gør planer til virkelighed med faglige løsninger.

Foto af Malermester Kjeld Vejdiksen

Kjeld

Malermester og indehaver

Foto af Lars, som er projektansvarlig

Lars

Projektansvarlig

Kontakt os

Udfyld formularen med dit navn, kontaktoplysninger, emne og din besked.
Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Du kan også kontakte os her:
Telefon: 31 360 360
Mobil: 40 905 044
vejdiksen@vejdiksen.dk